StyleBox website – skabt på 6 uger

StyleBox website – skabt på 6 uger

16.07.2013 0 Af Allan Vincentz

Har du set www.stylebox.dk – vores nye website? Vidste du, at vi lavede det hele på lidt under 6 uger? Det var ikke så lidt af et vanvidsprojekt 🙂 Læs her om processen, og om tankerne bag.

Først og fremmest, så er StyleBox by Matas et helt nyt koncept – skabt af Matas, og ejet 100% af Matas A/S. Vi overtog pr. 1. maj 2013 i alt 9 Esthetique butikker, og havde dermed adgang til de rette beliggenheder. På overtagelsesdagen startede så et ræs for at blive klar til at åbne de første to butikker – Lyngby Storcenter og Fields. De åbnede henholdvis 11. juni og 12. juni 2013 – og vi skulle også have et lækkert website klart til den store åbning.

sb-payoffVar det svært spørger du så? Nææææh, enhver kan jo bygge et website. Og kontrakten med Hesehus var jo blevet skrevet under præcist 6 uger inden – og man kan jo nå alt på 6 uger – IKKE? Så det gjorde vi: Workshops, design, logo, programmering, artikler, divserse content, bookingsystem, beskrivelser af brands osv. osv. Og på toppen af det, så ville vi også gerne have at sitet var født responsivt – ingen skulle tilgå sitet fra en smartphone og blive skuffet. Igen, så lyder det jo ikke så svært. Altså lige bortset fra at selve konceptet omkring StyleBox jo stort set ikke var klart – men stadigvæk under udarbejdelse. Vi havde kun nogle spæde skitser af hvordan butikkerne ville komme til at se ud. Vi kunne heller ikke spørge så mange, for StyleBox var jo sådan set slet ikke et firma endnu, med egen marketingafdeling osv.

Hvor der er vilje, så er der også en vej: På trods af, at vi har rigelig at se til i Matas – der er tryk på hver eneste dg, så smed vi hvad vi havde i hænderne og knoklede på, indtil allersidste øjeblik. Så sent som aftenen før, blev der taget nogle billeder, der blev redigeret over natten, og lagt på sitet d. 11. juni om morgenen. Og var det ikke for et enkelt problem af ren teknisk karakter, så var vi kl. 9.56 , 4 minutter før den første StyleBox butik åbnede, klar til launch. De tekniske problemer forsinkede det hele en 40-50 minutter, men det er nok (håber jeg) ikke nogle, der husker længere 🙂 – www.stylebox.dk er i luften. Med god hjælp fra en stærk leverandør, og med brug af masser af knofedt, sved osv.

Vi synes selv at vi har fået skabt et ungt, trendy site, hvor vi også har taget nogle chancer – og vovet os derud hvor isen er lidt tynd, og hvor man risikerer at få lidt kritik. Men nogle gange skal man alt vove det ene øje, og lidt til. Nu er vi i hvert fald igang, og vi er så gået ind i de næste faser, hvor vi bygger videre på sitet. Hvad synes du om resultatet? Husk også at tjekke det fra din tablet eller din Smartphone 🙂

Ps. Se også video på YouTube 🙂