E-commerce specialist søges

E-commerce specialist søges

07.09.2013 0 Af Allan Vincentz

Indimellem kigger jeg ind på jobportalerne – ikke for at søge et job – men for at se hvad der rører sig. Simple søgninger på “e-handel”, “e-commerce”, “e-business”, “webshop” m.v. kan give et billede af, hvad der rører sig i danske e-handel lige nu. Et billede af om der er gang i den, eller om der er stilstand. Dertil skal det jo siges, at der er rigtigt mange jobs, der ikke bliver slået op, men bliver spredt via netværk (f.eks. Linkedin eller Google+). Billedet er dog klart, der er mange spændende muligheder for at komme til at arbejde med e-handel – på alle niveauer.

Udover de jobs hos etablerede virksomheder, der er, så må man heller ikke glemme de mange iværksættere som starter egne netbutikker op hele tiden. Sammenlagt må man sige, at dansk e-handel blomstrer!

Her et udpluk af hvilke stillinger, der ligger lige nu på jobportalerne – 10 styks – måske noget for dig?

eCommerce / Web manager hos Thansen
Ser spændende ud. Thansen ønsker helt tydeligt at gøre mere ud af deres webshop. En hands-on stilling, med mange muligheder for at gøre en forskel. Arbejdssted: Middelfart.

E-COMMERCE PLANNER/ANALYST & RESPONSIBLE, JACK & JONES E-COMMERCE hos JACK & JONES
Bestseller (Jens Christian Buhl) og deres mange mærker har altid gang i den, og søger tit nye talenter. Her er to eksempler, lidt i hver sin retning. Arbejdssted: Brande.

Online Traffic Manager hos SPORT-MASTER
Jan Romme landede tidligere på året fra Københavns Lufthavne (fik du den?) og er i fuld gang med at opruste – SPORTS-MASTER satser. Spændende stilling. Arbejdssted: Ballerup.

eBusiness koordinator hos Air Greenland
Skulle man have en drøm i maven om et eventyr i Nuuk, så søger Air Greenland også efter talenter. Arbejdssted: Nuuk, Grønland.

Projektleder til Category Management inden for Nonfood E-handel hos Dansk Supermarked
DS har skiftet platform, lager m.v. og arbejder rigtig meget i i maskinrummet. Her er en stilling, der også smager rigtigt meget af Indkøb, men som helt klart også rummer meget e-handel. Arbejdssted: Aarhus, Årslev.

Webshopkoordinator hos TOP-TOY
Mads Vangkilde og team gør et super stykke arbejde, og jeg er sikker på at det er et spændende og dynamisk sted at arbejde. Arbejdssted: Tune, Roskilde.

Barselsvikar/webkoordinator hos Arnold Busck
En alsidig stilling hos en retailer, der prøver at holde stand imod Saxo, Amazon m.v. Barselsvikariat. Arbejdssted: København.

Marketingschef til Coop.dk hos Coop
Måske den allermest spændende stilling lige nu – for den rette profil. Brian Andersen rejste tidligere på året fra FDM Travel (fik du den?) til Coop og er nu Salgsdirektør med ansvar for Coop.dk. Nu skal han så bruge en person, der på alle måder kan kan drive kunder ind i butikken ved brug af kundeklub, online, offline m.v. Coop arbejder hårdt i maskinrummet med kundeklubben, og potentialet er enormt. Ligeledes leder man efter ny topchef for hele Coop, og man kan håbe på, at den rette nye topchef også kan se potentialet i e-handel. Arbejdssted: Albertslund.

Business Development Manager Danmark hos Zalando
Ingen er vist i tvivl om at der er gang i den hos Zalando. Her er en spændende stilling, hvor man skal arbejde sammen med resten af teamet omkring det danske marked, fra kontoret i Berlin. Arbejdssted: Berlin.

Jeg tillod mig at nøjes med at liste disse 10 ledige stillinger. Der findes flere! Har du en, jeg har glemt, så tøv ikke med at smide den i kommentarfeltet. Og vigtigst af alt, del indlægget med dit netværk, så vi hurtigt kan få besat disse stillinger, og give e-handel et skub i den rigtige retning.