3 år, 20. mest populære og Top 3

Der er fart på i Matas, og tiden går utroligt hurtigt. Der er masser af spændende ting at fortælle. Her blot et kortere resume med lidt highlights, i forsøget på at catche lidt op.

3 år
Tidligere i år (februar) kunne jeg fejre 3 års jubilæum i Matas. Og hvilke 3 år! Jeg overtog på det tidspunkt en webshop, som var meget langt fra at være på det niveau, man bør forvente af en stor kæde som Matas. Faktisk kunne en hver knægt med en billig hosted webshop slå den daværende udgave, både hvad angår layout, funktionalitet og teknisk stabilitet. For slet ikke at tale om at leveringen af varer foregik i et helt håbløst setup i en lille kælder under Matas i Fields.
3 år senere har vi investeret en masse timer og penge i at bygge en helt ny platform, vi har flyttet lageret – to gange faktisk – og har på alle punkter lavet et godt og seriøst arbejde for at catche op med det kæmpe potentiale vi har som kæde. I dag har vi en moderne webshop, vi arbejder struktureret med SEO, SEM og andre former for markedsføring. Vi har fået et lille men sejt team både på kontoret og på webshoplageret, og 95% af kunderne giver os 4-5 stjerner på Trustpilot (vi beder ALLE om at vurdere os). Det er jeg virkeligt stolt af, vi har rykket alt det vi overhovedet kunne med de ressourcer vi har til rådighed.

 

20. mest populære
For ikke så længe siden kom Dwarf så med et af de særdeles valide beviser for, at Matas Webshop er ved at blive en stor populær webshop. I en undersøgelse kaldet Shop Excellence 2014 bliver Matas Webshop udnævnt til at være Danmarks 20. mest populære webshop. Over 2000 danskere er blevet spurgt, og undersøgelsen er dermed ganske valid. Ikke så dårligt, for 3 år siden, da samme undersøgelse blev lavet, var vi end ikke i Top 50. Det allerbedste er jo så, at vi slet slet ikke er færdige med at vokse. Så man glæder sig allerede til næste gang disse tal kommer på bordet 🙂

Top 3
Sidste år vandt vi som bekendt FDIHs E-handelspris i kategorien Omni-Channel, se tidligere indlæg. Sørme om vi ikke er blevet nomineret igen i år. Det er nu tredje år i træk, at vi er i Top 3. Det er ganske utroligt, og også det er virkeligt noget jeg er stolt af. Omni-Channel er en utrolig svær kategori at være god i, og hele organisationen skal stå bag og bakke op. Tiden vil vise om vi kan vinde igen, det er på en måde svært at forestille sig, at man kan vinde samme pris to år i træk, men lad os se hvad der sker d. 22. maj, når priserne bliver uddelt til et brag af en e-handelsfest. Det skal nok blive en fest uanset hvad J. Ps. Har fra et par sider fået undrende kommentarer over, at vi ikke er i Top 3 i B2C kategorien. Kan kun sige, at Matas havde valgt ikke at stille op i denne kategori 🙂

Der er så meget mere at fortælle, det var hvad der blev tid til i denne omgang 🙂

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Arkiv

Tags

Be First to Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *